Xplanation til CompanyDATING

Teaser: 

Xplanation deltog den 25. marts 2010 i karrierearrangementet CompanyDATING på Handelshøjskolen i Århus.

Xplanation deltog denne gang i arrangementet for at finde praktikanter til efteråret. Xplanation havde to opslag med – et opslag vedr. praktikophold som projektleder og et opslag vedr. praktikophold som oversætter.

CompanyDATING på Handelshøjskolen i Århus er et koncept, hvor virksomheder kan møde hovedsageligt kandidatstuderende ansigt til ansigt og få sig en uformel snak om fremtidige projekter, praktikpladser og studiejob. De studerende har 5 minutter til at snakke med hver virksomhed, så det gælder om at udnytte tiden fuldt ud. Xplanation har deltaget i arrangementet i flere år i træk, da det er en god mulighed for at få kontakt til de studerende.

Da Xplanation altid lægger sine opslag ud på Handelshøjskolens jobbank på forhånd, mødte de fleste studerende velforberedte op og havde allerede set Xplanations opslag. Dette resulterede i mange interessante samtaler med mange studerende med vidt forskellige studieretninger, og de studerende syntes, Xplanations praktikpladser lød spændende og udfordrende.

Xplanations udsendte havde en rigtig god aften og var glade for den store interesse, de studerende viste Xplanation.